? Hvorfor blev buggyen ”født” ?
Leif har dejlige minder fra sin barndom, hvor han sammen med familien tog på udflugter i deres grønne folkevogn
Da Daniel, vores søn fyldte 16 år, købte han for sin børneopsparing et gammelt ”lig” af en folkevogn, som han sammen med Leif istandsatte i weekenderne, når han var hjemme fra efterskolen.
Den dag Daniel så blev 18 år, og stod med kørekortet i hånden, stod boblen parat: Fin - flot - rød og nylakeret.
Efter 2 år med folkevognsdele i garagen blev der pludselig så tomt da Daniel flyttede hjemmefra, så en dag spurgte Leif:
” Anne - vil du ikke OGSÅ have en folkevogn ” ?
” Jo DET vil jeg gerne” svarede Anne, men så skal det være en UDEN tag, og så skal der KUN køres i den om søndagen ” , svarede Anne for sjov, for hun fattede ikke at Leif mente det alvorligt.
Der gik så kun en halv time før planen for buggyen var en realitet, for Leif gik på nettet
J
Bunden til bilen havde vi allerede, for der var indkøbt en ”skrotvogn” som reservedele til Daniels bil, og skrotbilen havde vi heldigvis papirer på.
Buggyen begyndte Leif at bygge op i 2002, mens Anne sørgede for en masse god kaffe i spandevis.
Den nåede lige akkurat at få prøveplader på inden Daniel skulle giftes, for så kunne den nemlig bruges som bryllupskaret.
Det er vist første, eneste og måske sidste gang der har kørt en Beach Buggy rundt på kirkegården her i byen
J
Planen var at buggyen skulle blive LILLA engang. Lak er dyr, så vi ville spare og klare opgaven selv med et par spraydåser
eller 13
J
Men skæbnen ville at vi blev inspireret til en professionel lakering, idet vi ved et ”uheld” kom i kontakt med en autolakerer, fordi vores datter Nina på 18 år skulle have en orange metallic ”EGOPEUT” ( derom et andet sted her på vores hjemmeside ).
Autolakereren havde en RIGTIG flot lilla farve, der skinnede over i pink når lyset brød på den rigtige måde
Anne var syg den dag farven skulle vælges, men pyt - for der var jo STYR på det med kuløren - troede Anne !
Så Leif klarede det svære "valg af farve" sammen med Nina.
Da buggyen kom hjem fra autolakereren fik Anne et mindre chok.
Buggyen var IKKE lilla/ pink, men SPYFLUEFARVET - altså grøn/lilla nærmest, for drømmen om søndagsturene i barndommen i den grønne folkevogn stod klart for Leif den dag han stod for at skulle vælge farve, så grøn MÅTTE blive løsningen.
Og så havde vi jo et fint kompromis, når nu Anne havde valgt den lilla.
Deraf navnet ”SPYBUGGY”, for når man udover at være bilentusiast også er i den lykkelige situation at have stærke træk af Asperger Syndrom, så kan man noget med ”ord, navne og begreber”, der nok er anderledes end de fleste andres.
(<: God fornøjelse :-)
Se også:
http://www.bilgalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=114375&ipc=355470